Behandling på RCF
Til patienter
- Hos psykologen bliver der ydet forskellige former for psykoterapi, hvor man bl.a. kan tale om det man har oplevet og om hvordan man lærer at håndtere symptomerne.
- Fysioterapeuten kan hjælpe med at finde forklaringer på symptomer i kroppen, og gennem bevægelse, arbejde med at forandre spændinger og blokeringer i kroppen.
- Socialkonsulenterne arbejder med patienternes psykosociale problemstillinger afledt af PTSD-symptomerne.
- Sygeplejersken kan vejlede/rådgive patienten i forbindelse med forskellige sygdomme, herunder fx kroniske smerter, overvægt/undervægt og søvnsygdomme.
- Psykiateren kan hjælpe med medicinering og udredning af din tilstand.
Du skal kontakte din læge, hvis du er interesseret i at få en henvisning til behandling på RCF.
Til pårørende
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 97 64 51 40 eller ved personlig henvendelse, hvis du har en ægtefælle eller pårørende, som har brug for en særlig hjælp.
Vi vil vejlede eller komme med forslag til, hvordan du kommer videre.
Som pårørende er I en betydningsfuld del af den PTSD-ramtes liv fordi:
- I er det nærmeste netværk
- I er en del af den PTSD-ramtes livshistorie
I kan have en positiv indflydelse på brugerens mulighed for en mere meningsfuld og stabil hverdag både nu og i fremtiden.
Hvem er de pårørende:
Den PTSD-ramte definerer selv, hvem der betragtes som nær pårørende. Det kan være ægtefælle, børn, søskende, en god ven m. fl.
Når der er tale om, at pårørende er børn under 18 år, er der en skærpet opmærksomhed på at vurdere, hvornår og på hvilken måde, der tages vare på denne gruppe.
Ved samtykke fra patienten kan I som pårørende forvente:
- at vi inddrager jer som værdifulde samarbejdspartnere
- at vi opfordrer den PTSD-ramte til at inddrage jer i samarbejdet
- at vi har en tro på, at vi sammen kan gøre det bedre for den indskrevne patient
- at vi giver information om PTSD
Hvis en patient vedvarende fastholder et ønske om ikke at inddrage sine pårørende, vil dette blive respekteret.
Rehabiliteringscenter for flygtninge
Telefon
97 64 51 40Sikker mail
Skriv til os med Digital Post (login med MitID)Havrevangen 1
Opdateret